Økologisk produktion bygger på forsigtighedsprincippet. Derfor kan du være sikker på, at økologiske fødevarer ikke er sprøjtet med de giftstoffer, som bliver brugt til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme i den ikke-økologiske del af landbruget. Sprøjtegiftene kaldes også sprøjtemidler eller pesticider.
”Undersøgelser tyder på, at tidlig eksponering for pesticider kan påvirke udviklingen af forplantnings- og hormonsystemet hos mennesker”.
Sundhedsstyrelsens tidsskrift ”miljø og sundhed”, nr. 3, december 2008.
Undgå pesticider
”98 procent af vores indtag af pesticider stammer fra 20 almindelige afgrøder – bl.a. hvede, kartofler og æbler. Men du kan undgå pesticider i din mad, hvis du spiser økologisk”.
Rikke Bille, cand. scient. i miljøkemi og testkoordinator.