Mange tænker på burger som noget man bestiller på grillen med pomfritter og salatmayonnaise eller som et billigt måltid på restauranten, men de sidste par år er der dukket en lang række spisesteder op i Danmark der alle kæmper om at lave de bedste burgere. Ofte med udelukkende økologiske ingredienser og en burger er noget af det du let kan vælge økologisk nede i supermarkedet og hvor du virkeligt kan smage forskel på ingredienserne.
Dette indlæg skal derfor hjælpe dig med inspiration til hvordan du let kan vælge økologi og hvor du kan smage forskellen. Er du stadig sulten efter mere inspiration når du har læst dette indlæg, så kunne det være en ide at hoppe over til USA Guiden hvor du f.eks. kan læse mere om Southern-style barbecue som også er et område indenfor mad hvor økologien virkeligt smager igennem.
Hvis du ikke har læst det endnu, så prøv at læse vores indlæg her om hvorfor økologi egentligt smager bedre.
Opskriften:
Burgeren vi laver idag består af simple ingredienser, som når de er tilberedt ordenligt smager fantastisk sammen. Den består naturligvis af en bolle med sesam ovenpå og en bøf af hakket oksekød i midten. Bøffen og bollen er smurt med BBQ sauce og på bollen er der også smurt mayonnaise. I bollen er der salat, tomat, ost og løg.
Bollen
De fleste bagere laver idag nogle virkeligt lækre burger boller, men ellers er her en opskrift som du kan bruge. De tager ca. 20-30 min at lave, skal hæve i 60 minutter og være i ovnen 15 minutter, så det passer godt hvis du starter to timer før maden skal være klar.
Ingredienser til 6 boller
- 3 dl sødmælk
- 20 gram gær
- 0,5 kg hvedemel, kan evt. laves af en melblanding med 50% hvedemel og 50% grovmel
- 1 tsk. fint salt
- 1 spsk. sukker
- 30 g smør
- 1 æg
- 1 håndfuld sesamfrø
- Varm mælken op til den er håndlun og bland gæret i det, herefter tilsætter du mel, salt, smør og sukker. Dejen skal ikke være alt for blød.
- Få æltet dejen godt, gerne 10 minutter. Her kan du med fordel bruge en røremaskine. Drys en slål med mel, kom dejen i skålen og dæk den til hvorefter den skal hæve 30 minutter ved stuetemperatur.
- Del dejen i 6 stykker og form boller af dem. Læg dem til efterhævning på en bageplade i en halv times tid.
- Bollerne pensles med det piskede æg, drysses med sesamfrø og bages ved 200 grader i en varmluft ovn i cirka 15 minutter.
Bøffen
150g kød pr. burger
1 skive Smelteost eller en tynd Chedar pr. burger
BBQ sauce
Salt/Peber
Tricket her er at blande 2 spiseskefulde bbq sauce i kødet pr. bøf, så du får smagen uden at det drypper med sauce ned i grillen. Du kan med fordel bruge en bøfformer så du får en mere fast struktur og fladere bøf, men ellers kan man også klare det uden.
Bøffen får Salt/Peber på hver side lige når den smides på og osten smides på ca. 15 sekunder før bøffen tages af.
Eksperimenter lidt med hvor længe de skal have, det er ikke noget værre end en tør bøf i en burger. Den må gerne være rosa i midten når du tager den af, men de fleste vil ikke have at strukturen i køddet føles rå.
Indholdet
Tomater
Salat
Løg
Mayonnaise
BBQ Sauce
Alle ovenstående ingredienser findes i en økologisk udgave i de fleste større supermarkeder, du kan evt. selv røre mayonnaisen hvis du har lyst.
Bollen må gerne være klar 10 min før bøffen så du ikke står og skal time 2 ting på en gang.
Salaten kan også let laves inden, så du er klar til at smøre den ene bolle med BBQ sauce, den anden med mayonnaise og putte resten af fyldet i.
Resultatet? Billedet her under taler vidst for sig selv. Så er det bare at få tændt op i grillen og selv komme igang.